Keld Hansen Bil i Frederikssund blev i går kåret som Årets Forhandler 2020. Bag titlen gemmer der sig historien om en forhandler, der bare gør alting rigtigt
”Du står for alt det jeg drømmer om den perfekte forhandler skal have” Så kontant udtrykte Renault Danmarks direktør Yana Minenko sig forleden i sin tale til Keld Hansen, da han fik meddelelsen om, at Keld Hansen Bil i Frederikssund, netop var kåret til Årets Forhandler ved Renault Danmarks årlige kick off.
At det ikke er varm luft fra Renault Danmark direktøren dokumenterer tallene. Ikke alene har Keld Hansen Bil en markedsandel i sit område på 8.5 procent – hvilket er pænt over den gennemsnitlige Renault og Dacia markedsandel. Keld Hansen Bil formår også at have nogle af Danmarks mest tilfredse kunder. 9 ud af 10 kunder anbefaler ham til venner og bekendte. Som en af kunderne, der bruger Keld Hansen Bil siger
”Der er så rart her og kommer jeg og spørger om hjælp, er nej simpelthen aldrig en mulighed”
Der er i alt 58 Renault og Dacia forhandlere i Danmark – og for overhovedet at komme i betragtning til titlen, er der en række krav, der skal opfyldes.
”Man skal jo have leveret en all round performance, der ligger væsentligt over, hvad man kan forvente. Det vil sige, at salget skal være i top og at kundetilfredsheden både på værkstedet og i salgsafdelingen skal være i særklasse”, siger Yana Minenko. Alt dette og mere til leverede Keld Hansen Bil i 2020.
”Keld Hansen Bil har gjort et ekstraordinært godt job her i 2020 indenfor alle områder – og har fået et reelt gennembrud i salget af elbiler som er supervigtigt for os. Og så skal man jo også være en god forretningspartner for os som importør – og det er Keld Hansen Bil i den grad. Altid positive og konstruktive samarbejdspartnere. Så derfor var der ingen tvivl om, at de fuldt ud fortjener titlen Årets Forhandler 2020”, slutter Yana Minenko.
At Keld Hansen Bil også er stærke indenfor andre felter, blev tydeligt, da årets RCI Award skulle uddeles. Også her er Keld Hansen Bil med helt fremme, når det handler om at sikre at kunderne finansierer gennem Renaults eget finansieringsselskab – RCI. Igen her går historien om den positive tilgang og konstruktive feedback igen.
”Årets RCI-forhandler er en, der støtter op om Renaults finansielle produkter, som f.eks. finansiering og privatleasing. Og Keld Hansen lever til fulde op til kriterierne. De er uden sammenligning den forhandler, der scorer højest på tværs af alle parametre”, siger Thomas Lildballe Jørgensen salgs- og marketingdirektør Renault Finance.
Og for at det ikke skulle være løgn – så nappede Keld Hansen Bil også det man kunne kalde kundernes pris. Nemlig Voice of Costumer. En pris, der gives til den forhandler, har tilfredse kunder og som dokumenterer det ved at indsamle så mange besvarelser fra kunder som muligt om deres oplevelse på enten værksted eller i salgsafdeling. Ud af 21.600 besvarelse fra kunderne hos alle landets Renault og Dacia forhandlere, kom de 1023 fra Keld Hansen Bil. Det kan man vist kalde pænt over gennemsnittet!